
Whitebox App Test er en metode til at teste software, med fuld adgang og kendskab til den interne struktur, design og implementering af programmet. I en Whitebox App Test gennemgår vi koden linje for linje for at identificere og rette potentielle sikkerhedssvagheder. Dette giver et dybdegående indblik i, hvordan en hacker kunne udnytte svagheder i din apps kode.
Whitebox App Testing er særligt nyttig i følgende situationer:
Adgang: Kræver, at du har adgang til, og deler kildekoden med os.
Synspunkt: Kan mangle det realistiske billede af, hvordan en hacker ville se din app, da den fokuserer på den interne struktur.
En whitebox-app-test giver dyb indsigt i applikationens interne strukturer og logik, hvilket gør det muligt at identificere sårbarheder direkte i koden. Dette inkluderer specifikke sikkerhedsproblemer som SQL-injektion, usikker databehandling, og fejl i adgangskontrol, som potentielle angribere kunne udnytte. Med denne viden kan udviklerne lave målrettede forbedringer for at eliminere sikkerhedsrisici.
Ved at undersøge applikationen indefra kan testere kortlægge dataflows og identificere kritiske afhængigheder i systemet. Dette giver en dybere forståelse af, hvordan følsomme data (som brugernes personlige oplysninger eller finansielle data) bevæger sig gennem applikationen og kan afdække potentielle punkter, hvor data kan eksponeres eller kompromitteres. Det hjælper også med at sikre, at data håndteres i overensstemmelse med sikkerhedsstandarder og lovkrav.
Whitebox-testen giver mulighed for at vurdere den overordnede kodekvalitet og om udviklerne har fulgt bedste praksis for sikker kodning. Testere kan her give feedback på kodens struktur, læsbarhed og robusthed mod fremtidige sikkerhedstrusler. Dette hjælper med at sikre, at koden ikke blot fungerer korrekt, men også er bygget til at være modstandsdygtig over for kendte og ukendte angrebsmetoder i fremtiden.
Som del af en whitebox-app-test kan vi opsætte automatisk sikkerheds- og kvalitetstests i form a bl.a. fuzzing direkte i deployment-pipelinen. Fuzzing er en teknik, hvor applikationen udsættes for en lang række tilfældige og uforudsete input for at afdække fejl, som kan føre til uforudsigelig adfærd eller sikkerhedssvagheder.